Salon søndag d. 25.11. 2018

Søndag d. 25. november kl. 15.00-17.00 afholdes bogsalon efter oplæsning ved Lars Brygmann.

Oplæsning ved skuespiller Lars Brygmann af “På sporet af den tabte tid“: Bind 6, Guermantes’ verden II, side 156-173.

 

Herefter vil bestyrelsesmedlem Christine Marstrand og formand Line Petersen Larsen præsentere deres nye bogudgivelser om Marcel Proust. Forlægger Henrik Borberg vil desuden præsentere Multivers’ nye paperback-udgave af På sporet.

Om bøgerne:

Vejen mellem Elstir og Vinteuil. Billedkunst og musik hos Proust af Christine Marstrand.

For Marcel Proust er kunstnerisk skaben først og fremmest litteratur, men den hviler i høj grad på billedkunsten og musikken. I På sporet af den tabte tid bruger han toner og farver til at komponere og farvelægge, og han anvender en fiktiv maler, Elstir, og en fiktiv komponist, Vinteuil, til at beskrive billedkunst og musik i den virkelige verden og til i det hele taget at tale om kunst. Men Proust lader også den ene kunstart beskrive den anden, og han blander indtryk fra billedkunst og musik helt ned i de mindste detaljer i en evig kalejdoskopisk leg med farve og lyd.  Det giver hele romanen en synæstetisk kvalitet, som ifølge denne bogs forfatter er helt enestående i litteraturhistorien. Og Proust fornyer sproget: Sammensmeltningen af billede og lyd i uendelige samsansninger, og hans fiktive kompositioner repræsenterer for ham selve det at skrive, at skabe litteratur. Bogens opbygning med citater og referencer til mere end 350 værker gør den til en tro følgesvend under læsningen af På sporet af den tabte tid.

Til bogsalonen kan man købe de tre udgivelser med medlemsrabat og kan betale med dankort, mobilepay og kontant (hvis kontant: hav venligst lige penge).
 
Priser:
På sporet, paperback 7 bind 950,- (normalpris 999,-)
Vejen mellem Elstir og Vinteuil 350,- (normalpris 399,-)
Tingene Stederne Årene 200,- (normalpris 248,-)
 
Husk selv at have pose med til at bære byttet i.
Contact Form Powered By : XYZScripts.com