Proust-rejsen 2008

Det danske Proust-selskabs rejse til Paris/Cabourg/Illiers-Combray 9.–15. juni 2008

Vi var 23 medlemmer fra det danske selskab og et medlem fra vores svenske søsterselskab, som tilbragte en inspirerende uge i Prousts og i hinandens selskab og også sammen med franske Proust-elskere. Turen var tilrettelagt af Sussanne Blegaa og Helga Schmidt fra selskabets bestyrelse. Dele af turen var arrangeret sammen med det franske Proustselskab, Société des Amis de Marcel Proust. Det franske selskab havde udnævnt ugen til Den fransk-danske uge, Semaine franco-danoise, og deres medlemmer deltog i arrangementerne tirsdag, torsdag og fredag.

Henvisning til citater i værket er angivet i parentes. F.eks. er (ny 3, 86) en henvisning til den danske nye oversættelse, bind 3, side 86.

Mandag 9. juni

Vi ankom til vores hotel Modern Hôtel de la Fayette, 60 rue La Fayette, sidst på formiddagen og tog straks ud mod Boulogne skoven, hvor Madame Swann promenerede og viste sig frem i al sin pragt. Vi tog metroen til Porte Dauphine, som ligger tæt på en af indgangene til skoven og ved avenue Foch, som i På sporet hedder avenue du Bois de Boulogne. Mme Swann kørte og gik ad denne vej, når hun skulle i skoven, eller blot se og blive set af det mondæne borgerskab. Efter at have fået et kig op ad avenuen mod Triumfbuen, gik vi ind i Bois de Boulogne til Lac Inférieur, og sejlede med en lille færge over til Svaneøen (ny 2,126, 262), hvor Châlet des Iles ligger. Solen skinnede og vi fik en dejlig frokost ved veldækkede borde udendørs med udsigt til søen. Det var på denne restaurant, at Verdurins inviterede den lille klan med Odette ud om sommeren, og Proust har også selv spist her.

Boulogneskoven

Efter frokosten fortsatte nogle udforskningen af Boulogneskoven i Pré Catelan og i Bagatellehaven, hvor gruppens rosenelskere fik en stor oplevelse. Andre tog ud til det nye arkitekturmuseum, Cité de l’Architecture et du Patrimoine ved Trocadéro. Udsigten fra den udendørs café var formidabel, Eiffeltårnet blev smækket lige op i synet med Invalidekirkens nyforgyldte kuppel i baggrunden.

Tirsdag 10. juni

Dives, restaurant Wilhelm Erobreren

Første stop var kirken i Dives, som er et af forbillederne for værkets kirke i Balbec. Vilhelm Erobreren drog ud herfra og kirken har en stor tavle med navnene på hans følgesvende. Det er også her, at man i rudernes glasmosaikker kan se fortællingen om den Kristus figur og korset, som fiskerne fandt i havet. Vi besøgte derefter en meget gammel restaurant, som har navn efter Vilhelm Erobreren.

Balbec Cabourg GrandHotel

Derfra til Cabourg, som ligger få kilometer derfra, og som er forbilledet for Balbec. Grand Hôtel er en pragtfuld bygning, som ligger lige ned til den brede strand. Proust boede hver sommer på hotellet fra 1907-14. Han valgte det hotel efter at han i Le Figaro havde set det omtalt som det bedste på hele den normanniske kyst. Det står stadig stort set i den skikkelse, som det havde på Prousts tid.

Grand Hotel, spisesalen

Vi blev vist rundt på hotellet af næstformanden i det lokale Proustselskab. Prousts værelse så vi også, men faktisk boede han på forskellige værelser.

Menukort

Vi spiste en fornem frokost i ’akvarie-restauranten’ (gl 2,255) med de store vinduespartier ud mod stranden og havet.

Balbec Cabourg diget

Derefter gik nogle en tur på ’diget’ som nu hedder Promenade Marcel Proust, og så nogle af de store sommerhuse fra omkring år 1900, huse hvor bygherrerne har udlevet deres drømme om eventyrslotte.

Andre nød en kold øl på diget og nogle kastede sig i bølgerne. Det hele foregik en skøn sommerdag.

Onsdag 11. juni

Proustsmanuskripter på Bibliotheque Nationale

Vi besøgte Bibliothèque Nationale, det gamle nationalbibliotek i rue Richelieu, hvor vi fik forevist Prousts manuskripter, hans breve og skolestile. Vi så de mange overstregninger og enkelte tegninger, og hvordan siderne i de mange hæfter havde pålimet lange papirstrimler med tilføjelser.

Flere Proustsmanuskripter på Bibliotheque Nationale

Musee Marmottan

Stor jubel vakte det også, da et brev på Politikens brevpapir fra Christian Rimestad til Proust dukkede op. Det var en sjælden ære, vi her blev bevidnet –vi fik et af årets få fremvisninger af dette dyrebare materiale. Se hvordan forfatter Leif Hasle beskriver denne oplevelse. Til sidst blev der også en guidet rundtur i det smukke gamle bibliotek og dets gårdhave.

Dagen blev afsluttet med et besøg på Musée Marmottan, hvor hele underetagen er viet til Monets værker. Her hænger også det berømte maleri Impression, soleil levant fra 1872, det maleri som kom til at give navn til impressionismen. Foran dette maleri fortalte Connie Selmann om impressionismen og Monet.

Torsdag 12. juni

Denne dag stod i Combrays tegn. Bustur til Illiers-Combray, hvor Det franske Proust-selskab har sæde i Tante Léonies hus. Undervejs blev der læst nogle passager op af bind 1: Combray, og Helga fortalte lidt om forskellen mellem Illiers, som byen ser ud i dag, og det fiktive Combray. Medlemmerne havde fået tilsendt kortet over Illiers fra Painters biografi, og mht de to veje kunne Helga vise, at vejen til Méséglise går ned til Loir-flodens nedre løb og Pré Catelan, men vejen til Guermantes skulle følge flodens øvre løb til Saint-Éman, hvor Guermantes-slottet ifølge romanen skulle ligge, men vejen til Guermantes går faktisk også ned til flodens nedre løb, hvor flodlandskabet og åkanderne beskrives. Da vi nærmede os Illiers-Combray dukkede Saint-Hilaires kirketårn, (kirken hedder i virkeligheden Saint-Jacques,) op i horisonten.

Tante Leonies hus

Tante Leonies hus, haven

Tansonville

Første besøg gjaldt tante Léonies hus, der ligger i rue Dr. Proust, og vi gik ind ad samme indgang med klokken, der ringede når Swann kom på visit. Vi blev vist rundt af Mireille Naturel, Proust-forsker og generalsekrektær for Det franske Proust-selskab og Elyane Dezon-Jones, også Proustforsker og forfatter til krimier. Vi så Marcels værelse med laterna magica’en, og tante Léonies værelse, hvor den berømte madeleine-kage scene udspiller sig. Og køkkenet, hvor Françoise huserede. Endvidere er der indrettet en etage med en stor samling fotografier af Paul Nadar, der viser kendte personligheder fra det højere parisiske selskabsliv i La Belle Époque, Prousts store vennekreds af både adelige og borgerlige, hvoraf mange fungerer som modeller i romanen. Endvidere mange dokumenter og memorabilia af enhver art, såsom en hårlok, som Céleste Albaret fortæller, (i sin erindringsbog: Monsieur Proust) at Robert Proust klippede af, da Proust var død, og gav til hende. Der er også en større glasmontre med billeder af Céleste.

Så var det frokosttid, og vi blev kørt til l’auberge de Sandarville, der ligger i smukke landlige omgivelser, hvor også Det franske Proust-selskab spiser frokost på deres årlige hvidtjørnetur. Turen gik derefter til forskellige Proust-steder i omegnen, Tansonville, Swanns bolig, der i romanen ligger ved Pré Catelan, og som er et smukt landsted. Dernæst Mirougrain, en stor malerisk bygning i kampesten, i romanen Montjouvin, Vinteuils hus, hvor Marcel ligger på lur og overværer en lesbisk elskovsscene.

Mirougrain-skilt

Mirougrain

Til sidst en rundtur i førnævnte Pré Catelan med lille dam, dueslag og den berømte hvidtjørnehæk. Så var det på høje tid at tage tilbage til Paris.

Fredag 13. juni

Carnavalet museet

Om formiddagen besøg på Paris’ Bymuseum, Hôtel Carnavalet, der ligger i rue Sévigné, i Marais-kvarteret. Hovedattraktionen var Prousts korkværelse med den berømte seng med de store messingtremmer, natbordslampen med den grønne skærm, og enkelte andre møbler, de fleste givet til museet af Céleste Albaret. Men som en nyskabelse er museet kommet i besiddelse af en imponerende samling malerier og portrætter fra Prousts tid. François-Gérard Seligmann, kunstsamler og passioneret læser af ’På sporet’, havde gennem sit liv samlet disse mange billeder med det formål for øje at genskabe ’le monde de Proust’. Efter hans død donerede hans enke hele samlingen til Carnavalet. Der er store billeder, der afspejler det parisiske selskabsliv, f. eks. Une soirée au Pré Catelan, hvor man ser grev og grevinde Greffulhe, i romanen modeller for Bazin og Oriane, stige ind i en vogn. Billeder der illustrerer salon-livet, som Un mardi, soirée chez Madeleine Lemaire, hvor man genkender Reynaldo Hahn ved klaveret, Armenonville, soir de Grand-Prix, hvor man aner Montesquious profil, hovedmodellen til baron de Charlus, og mange flere af Prousts store bekendtskabskreds fra aristokratiet og det højere borgerskab. Helga kunne supplere med anekdoter om mange af de afbildede personer, som er beskrevet i Céleste Albarets erindringer Monsieur Proust.

Coco Felgeirolles i Den danske Kirke

Om eftermiddagen afholdt vi junis Proust salon, som den dag var forlagt til det smukke kirkerum i Frederikskirken, den danske kirke i Paris. Skuespillerinden Coco Felgeirolles læste meget smukt op fra På sporet og Stéphane Heuet fortalte levende og engageret om sit arbejde med at omdanne På sporet til tegneserie, og han viste os forskellige stadier i arbejdet. Der er udkommet fire bind, og han regner med, at hele værket vil kræve 17 bind.

Stephane Heuet om tegneserien i den danske kirke

Efter salonen spiste vi aftensmad i Restaurant Mollard, en restaurant som har bevaret interiøret fra Prousts tid, la belle époque.

Lørdag 14. juni

Denne dag gik vi en tur i Prousts Paris. Vi startede på Concordepladsen og bemærkede Gabriels palæer (ny 3, 86). Og Proust var med os på mange måder, for på det palæ, som nu rummer marineministeriet, var der en stor plakat, som beskrev søfareren, La Pérouse, som Odettes gade er opkaldt efter. Derfra gik vi over til Champs-Elysées parken, hvor Marcel leger med Gilberte. Vi så det grønne WC-hus, som beskrives i På sporet.

WC-huset på Champs-Elysees

Netop denne dag var parken stærkt bevogtet på grund af George Bushs afskedsbesøg i Paris. Turen fortsatte videre op ad rue Royale (ny 3, 82) til Madeleinekirken, både gade og kirke forekommer flere gange i værket. Vi kikkede ind i Le salon de thé Laduré (ny 2,91), hvor Mme Swann kom. Lisbet Engell købte en stor æske med deres berømte kager, som vi senere fortærede på en lokal café-tabac, hvor vi spiste frokost.

Tesalonen Ladurin

Madeleinekirken ligger skråt over for boulevard Malesherbes nr.9, hvor Proust boede med sine forældre i perioden 1873-1900. Vi var heldige at komme ind i gården, hvor vi kunne se inspiration til værkets beskrivelse af Guermantes palæ i Paris. Det var godt nok ikke Jupiens skrædderbutik, der lå i underetagen, men et renseri. Videre ad boulevard Malesherbes til St. Augustin kirken (ny 1, 94), hvor Proust indhyllet i tre frakker deltog i sin brors bryllup.

Vi havde fra en bus tidligere kortvarigt set boulevard Haussmann nr.102, hvor Proust boede fra 1906 til 1919, så det skippede vi den dag; frokosten og en af turens få hvilepauser trak stærkere. Det er nu en bank, som har til huse her, facaden er ændret, og man kan ikke mere komme ind og se værelset. Efter frokost besøgte vi Musée Jacquemart-Andrée, som er et smukt palæ fra Prousts tid, hvor der blev afholdt store fester. Palæet indeholder også meget fine kunstsamlinger. Det giver et indtryk af omgivelserne for de store selskaber i værket. Fra museet gik det videre til parc Monceau langs rue de Courcelles, hvor familien Proust flyttede ind i nr.45 i år 1900. Parc Monceau er en romantisk park i engelsk stil, og Proust legede som helt ung både her og i Champs-Elysées parken med Marie Bénardaky, som er en af modellerne til Gilberte.

Lørdag

Det blev en lang dag i Prousts fodspor, men selskabets medlemmer var utrættelige, så om aftenen gik vi i teatret. Christine Marstrand havde fundet ud af, at stykket Délivrez Proust gik på Théâtre du Lucernaire, og hun skaffede billetter til gruppen. Det var et fint og morsomt stykke, og den ene af de to skuespillere takkede til slut fra scenen det norske (!) Proustselskab for at være mødt op.

Søndag 15. juni

Pere Lachaise

På turens sidste dag besøgte vi Prousts gravsted på kirkegården Père Lachaise. Ingrid Ilsøe lagde en rød nellike på hans gravsten. Neal Ashley Conrad viste os rundt også til gravstederne for bl.a. Sarah Bernhardt, Reynaldo Hahn, Oscar Wilde og Edith Piaf.