Salon søndag den 18. august 2019

Oplæsning ved skuespiller Henrik Jandorf af “På sporet af den tabte tid”: Bind 6, Guermantes’ verden II, side 241-259.

Herefter foredrag ved Jesper Brohus, litterat, aktuar og kasserer i selskabet:

På sporet af syndebukken i À la recherche du temps perdu:

Der forekommer megen brutalitet i À la recherche du temps perdu, blandt andet i form af sarkastisk omtale og udelukkelse fra salonerne. Men den mere perspektivrige af slagsen, hvor en eksklusion har til hensigt at bevare status quo eller genoprette orden, skal man lede lidt mere efter for at finde. Denne type eksklusion, der involverer en større gruppes udpegning af et stedfortrædende offer – en syndebuk – er ellers rigt repræsenteret i litteraturhistorien, og det gælder blandt andet i den græske tragedie, men også i meget nyere litteratur. For at diskutere syndebukfiguren må vi have fat i franske René Girard og hans strukturalistiske antropologi. Hans begreb om det mimetiske begær giver os nemlig mulighed for at udfolde idéen om syndebukmekanismen – dens forekomst og formålet med den.

Vi vil søge at spore syndebukke i À la recherche du temps perdu og i forlængelse heraf syndebukkens evne til at konstituere fællesskaber, der i hvert fald er en historisk egenskab, antropologien har tillagt syndebukken. Men hvor godt virker syndebukken hos Proust?

Salonen finder sted:

Søndag d. 18. august 2019 kl. 15.00-17.00

Bethesda
Rømersgade 17
1362 København K

 

Salon søndag den 19. maj

Oplæsning ved skuespiller Ina-Miriam Rosenbaum af “På sporet af den tabte tid”, bind 6, Guermantes verden II, side 224-241.

 

Herefter foredrag ved Simon Hartling, ekstern lektor ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet: “Sandhed og skuffelse i À la recherche du temps perdu.

Salonen finder stede Bethesda, Rømersgade 17, 1362 København K

Salon den 24. marts

Proust-salon søndag d. 28. april kl. 15.00-17.00 i Bethesda.

Oplæsning ved skuespiller Thomas Hwan af “På sporet af den tabte tid”: Bind 6, Guermantes’ verden II, side 206-224.

 

Herefter foredrag ved Steen Klitgård Povlsen, lektor ved institut for Litteraturhistorie, Aarhus Universitet: 

Marcel Proust og Virginia Woolf:

Den engelske forfatterinde Virginia Woolf (1882-1941) begyndte at læse Proust i begyndelsen af 1922 og fortsatte med det til hen imod sin død. Vi har mange begejstrede udtalelser om ham i hendes dagbøger, essays og breve, men hvad det helt konkret var, hun fik ud af at læse ham, er ikke altid lige klart. Kun at han for hende var ”langt den største moderne romanforfatter”. 

Men forskningen er i de sidste årtier blevet mere opmærksom på denne indflydelse, og jeg vil skitsere Woolfs forhold til Proust ud fra følgende temaer: Tiden, erindringen, selskabet og kønnet. Til sidst vil jeg kort diskutere, om betegnelsen af Woolf som ”en kvindelig modernist” kan uddybes gennem hendes forhold til Marcel Proust.

Proust-salon søndag d. 24. marts kl. 15.00-17.00 i Bethesda.

Oplæsning ved skuespiller Morten Burian af “På sporet af den tabte tid”: Bind 6, Guermantes’ verden II, side 190-206.

 

Herefter foredrag ved Nils Voisin Schultz Ravneberg, ph.d. i fransk ved Københavns Universitet: En introduktion til fransk forfaldstænkning i dag.

 

“I Frankrig er det er ikke kun de såkaldt Gule veste, der for tiden giver udtryk for deres utilfredshed.  En del af den kulturelle elite har siden årtusindskiftet skrevet flittigt om det franske sprogs, den franske litteraturs og den franske kulturs forfald. Foredraget er en indføring i denne forfaldstænkning, som især eksemplificeres ved den skønlitterære forfatter Richards Millet og hans radikale pamfletter om Vestens kulturelle undergang, alt imens der trækkes tråde længere ud i det franske litterære landskab og tilbage i tid.”