Septembersalon

Proust-salon søndag d. 29. september kl. 15.00-17.00 i Bethesda.

Oplæsning ved skuespiller Henrik Jandorf af “På sporet af den tabte tid”: Bind 6, Guermantes’ verden II, side 259-277. (Igen? Kan det nu passe? Det kan det – hør mere til salonen!)

Herefter foredrag ved Henning Goldbæk, lektor emeritus i litteraturvidenskab ved Syddansk Universitet:

Sprogkrisen og stormen i Brest. På sporet af den tabte tid tager form hos den unge Marcel Proust

I 1908 begynder Marcel Proust at bevæge sig bort fra at være journalist til at være moderne essayist og skønlitterær forfatter. Han vil skrive en parisisk roman, et essay om Sainte-Beuve og Flaubert, og et essay om pæderasti, med tilføjelsen (ikke let at få udgivet).

Sainte-Beuve var den store frygtede litteraturkritiker i Paris, han foretrak Goethes romaner, Beethovens musik, og læste indædt Baudelaire, Balzac og Flaubert, hvis værkers store kvalitet blev skæmmet af forfatternes umoralske livsførelse. Alt det følger Proust med i, og aner, at han bliver den næste. Bogen mod Sainte-Beuve er både en fortælling om Marcel, og essays om erkendelse og moral. Men sproget begynder at ændre sig fra dannelsessprog til et mystisk og paradoks sprog i stil med Baudelaire og Poe og Nerval. Apokalypse, som kræver et nyt sprog: “Det er uden tvivl et vejr, der varsler storm. Det er ikke nok at tage til Dieppe, du burde tage til Bretagne, men mærker, at havet skal være frygteligt.”

Salon søndag den 18. august 2019

Oplæsning ved skuespiller Henrik Jandorf af “På sporet af den tabte tid”: Bind 6, Guermantes’ verden II, side 241-259.

Herefter foredrag ved Jesper Brohus, litterat, aktuar og kasserer i selskabet:

På sporet af syndebukken i À la recherche du temps perdu:

Der forekommer megen brutalitet i À la recherche du temps perdu, blandt andet i form af sarkastisk omtale og udelukkelse fra salonerne. Men den mere perspektivrige af slagsen, hvor en eksklusion har til hensigt at bevare status quo eller genoprette orden, skal man lede lidt mere efter for at finde. Denne type eksklusion, der involverer en større gruppes udpegning af et stedfortrædende offer – en syndebuk – er ellers rigt repræsenteret i litteraturhistorien, og det gælder blandt andet i den græske tragedie, men også i meget nyere litteratur. For at diskutere syndebukfiguren må vi have fat i franske René Girard og hans strukturalistiske antropologi. Hans begreb om det mimetiske begær giver os nemlig mulighed for at udfolde idéen om syndebukmekanismen – dens forekomst og formålet med den.

Vi vil søge at spore syndebukke i À la recherche du temps perdu og i forlængelse heraf syndebukkens evne til at konstituere fællesskaber, der i hvert fald er en historisk egenskab, antropologien har tillagt syndebukken. Men hvor godt virker syndebukken hos Proust?

Salonen finder sted:

Søndag d. 18. august 2019 kl. 15.00-17.00

Bethesda
Rømersgade 17
1362 København K

 

Salon søndag den 19. maj

Oplæsning ved skuespiller Ina-Miriam Rosenbaum af “På sporet af den tabte tid”, bind 6, Guermantes verden II, side 224-241.

 

Herefter foredrag ved Simon Hartling, ekstern lektor ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet: “Sandhed og skuffelse i À la recherche du temps perdu.

Salonen finder stede Bethesda, Rømersgade 17, 1362 København K