Proust Bulletin nr. 7

Udgivet af Det danske Proust-selskab

Redaktion: Christine Marstrand, Jacob Ulrich og Helga Schmidt
Grafisk tilrettelægning: Jeanne Betak
Billedredaktion: Christine Marstrand, Jacob Ulrich, Helga Schmidt og Jeanne Betak.

2011. 106 sider, kr. 150,-
I kommission hos Forlaget Multivers
ISBN 978-87-7917-320-0

Medlemmer har modtaget Bulletin # 7 ved efterårets første Proust-salon den 21. august som en del af kontingentet.

Temaet for Proust bulletin # 7 er ”Proust og Venedig.” Proust besøgte den magiske by ved lagunen to gange i år 1900, og vi lægger ud med fortælleren Marcels beretning om besøget ved i citat at bringe de tre første sider af 3. kapitel fra Forladt af Albertine, næstsidste bind af På sporet af den tabte tid, og som har titlen ”Ophold   i Venedig.”  Men for også at belyse, hvad Proust rent faktisk foretog sig i Venedig, bringer vi et uddrag fra Jean-Yves Tadiés store biografi, der omhandler ”Rejsen til Venedig”, den første rejse i foråret sammen med moderen, hvor han også møder Marie Nordlinger, der hjalp ham med oversættelsen af Ruskin. Paul Morand, en meget nær ven af Proust, har i sin bog Venises, også forsøgt at skildre opholdet i byen, og han lægger fokus på det andet besøg  i efteråret. Men det besøg ved man intet om udover at Proust skrev sig ind i gæstebogen i Den armenske kloster. Ikke desto mindre forestiller Morand sig, hvordan Proust uden mor denne gang, nyder at vandre rundt i den fortryllede by på jagt efter erotiske eventyr med Venezianerinder, som en person fra Tusind og én nat. Førnævnte Ruskin er ikke til at komme udenom, og Proust og Marie Nordlinger går rundt i byen i hans fodspor med hans bog Stones of Venice i hånden. Proust fortæller om Ruskins betydning for ham i en kort tekst, der også sørger over, at Ruskin afgik ved døden det selvsamme år som Proust besøgte Venedig, år 1900. Men hvad der især drev Proust til byen udover de gotiske bygningsværker og de lyserøde palæer var den venezianske kunst, og Christine Marstrand har skrevet en interessant artikel om det, hvor hun fokuserer på Prousts fascination af maleren Vittore Carpaccio og undersøger, hvilken betydning Carpaccios figurer og klædedragt har på opbygningen af På sporet. Jacob Ulrich beskæftiger sig i sin artikel ”Venedig og litteraturen” med den litterære side af Prousts Venedig, og giver bl.a. en interessant skildring af den litterære strømning, der går under betegnelsen la folie venitienne. Til yderligere belysning af Venedig-temaet i På sporet bringer vi et uddrag fra indledningen af Peter Collier: Proust and Venice, medens Gérard Genettes essay med titlen ”Venedig-stoffet’ belyser Prousts arbejdsmetode.