Kære medlemmer.
I indbydes hermed til årets første Proust-salon søndag d. 14. januar kl. 15.00-17.00 til Filmforevisning i Posthusteatret.
Vi skal se Chantal Akermans film La Captive fra 2000, der er bygget over Prousts roman La Prisonnière (Fangen). Filmen er på fransk med engelske undertekster. Den varer 118 minutter.
Salonen løber af stablen kl. 15-17 som sædvanlig. Posthusteatret åbner dog en halv time før, og her kan man købe vin, kaffe, te etc. i baren og hygge sig i de gamle stuer.
Adresse:
Posthusteatret
Rådhusstræde 1
1466 København K.