Efterårets saloner 2024

Proustsalon søndag d. 10. november kl. 15.00-17.00.

Skuespiller Jonas Nielsen med speciale i Shakespeare vil læse op af På sporet af den tabte tid, Bind 8, “Sodoma og Gomorra II”, side 5-21. Kom endelig og vær med til at tage hul på et nyt bind.

Herefter vil to af selskabets bestyrelsesmedlemmer, Torsten Moe og Jesper Brohus, hver især stå for et par mindre oplæg. 

Jesper vil fokusere på skrivekunsten som lægemiddel. Det er velbeskrevet, at Proust havde stor interesse i lægekunsten og gerne indtog lægemidler temmelig ukritisk. At koble skrivningen, som Proust særligt i sine sidste år viede al sin tid, med lægekunsten går tilbage til de gode gamle ægyptere, og oplægget vil prøve at komme med et friskt bud på, hvordan det at læse Proust, rent helbredsmæssigt, kan ses i den sammenhæng.

Torsten vil fokusere på Prousts stærke analytiske iagttagelsesevne, der er velkendt og overføres til fortælleren i På sporet af den tabte tid. I flere tilfælde oplever fortælleren en dyb fascination af personer eller fænomener, som trin for trin ender i en lige så dyb resignation og ligegyldighed. Denne trinvise udvikling er i flere tilfælde en slags motor for fortællingen. Eksempler gives.    

Glæd dig. Vi ses. Der er gratis adgang, hvis du er medlem ellers 100 kr.

Proustsalon søndag d. 6. oktober kl. 15.00-17.00.

Skuespiller Joen Bille vil læse op af På sporet af den tabte tid, Bind 7, “Sodoma og Gomorra I”, side 348-370. Kom endelig og fejre afslutningen af værkets midterste bind.

Herefter får vi besøg fra Sverige, af Olle Svenning, der er journalist og forfatter. Han har tidligere arbejdet med statsminister Tage Erlander og ved den svenske ambassade i Madrid. I 2021 udkom Olle Svenning med en biografi om Léon Blum, og det er netop om Blum og Proust vi kan vente os et oplæg:

Léon Blum, med tiden premiärminister, var jämngammal med Marcel Proust. Båda födda i

början av 1870-talet och de växte upp under den tid som kallas La Belle Époque- den

fredliga, kulturellt vitala och moderniserande perioden mellan 1871 och första världskrigets

utbrott. Båda kom från judiska hem. Det kom att prägla deras liv.

Blum och Proust blev nära bekanta redan i tjugoårsåldern. De ingick i redaktionen för

kulturtidskriften La Revue Blanche. Bland medarbetarna fanns också André Gide och

Mallarmé. Musikkritiken skrevs av Claude Debussy, konsten ansvarade Édouard Vuillard och

Pierre Bonnard för.

La Revue Blanche var radikal både i kultursyn och politisk hållning. Tidskriften kom att spela

en central roll under Dreyfus-processen. Såväl Blum som Proust engagerade sig i försvaret av

den falskt anklagade judiske officeren.

Blum och Proust, utseendemässigt mycket lika, deltog i de parisiska salongsgemenskapen.

Musiken var central för båda. Somrarna tillbringade Blum i sällskap med Debussy, Gabriel

Fauré och han musicerade med Pablo Casals Jacques Thibaud och Alfred Cortot.

Såväl Blum som Proust deltog också i ett antal dueller-med värja.

Blum var en av de få som skrev positivt om Prousts första bok. Proust däremot dömde ut

Blum som litteraturkritiker.

De båda var också oeniga i den då stora frågan om statens förhållande till den katolska

kyrkan, Proust ville behålla banden dem emellan.

I första delen av mitt föredrag berättar jag om kretsen kring Revue Blanche, om Dreyfus och

striderna mellan de som kallades ”de intellektuella.”

Tidskriften löstes upp. Blum kom att bli alltmer politiskt engagerad, särskilt efter sitt möte

med socialistledaren Jean Jaurès. Dock fortsatte Blum som kritiker, främst av teater. Han

skrev också en omfattande biografi över Stendhal.

I den andra delen av föredraget koncentrerar jag mig på Léon Blums verksamhet. Han är

genom sin kombination av hög akademisk utbildning, avancerad kulturgärning och politiskt

ledarskap en unik gestalt.

Några dagar före första världskrigets utbrott mördades socialistledaren och fredsaktivisten

Jean Jaurès. Blum blev hans efterträdare. Han blev efter en lång karriär i en av Frankrikes

högsta domstolar statssekreterare och parlamentsledamot. Blum uteslöts ur socialistpartiet

1920 sedan kommunisterna tagit makten över partiet.

Antisemitismen, som varit svårartad i Frankrike sedan slutet av 1800-talet, blev alltmer

hotfull. Blum utsattes för mordförsök av högerextrema ligor. Extremister var på väg att

genomföra statskupp 1934.

Två år senare enades liberaler och socialister med stöd av kommunister att bilda en

Folkfront. Fronten vann regeringsmakten och Blum utnämndes till premiärminister.

Parlamentets antisemiter hånade Blum och de gick så långt att de uppmanade till mord:

”Hellre Hitler än juden Blum”.

Jag berättar också om Folkfrontens kulturpolitik och om Blums dröm om att ”förgylla livet

med hjälp av konsten.”

Slutavsnittet kommer att handla den nazistiska ockupationen av Frankrike och upprättandet

av Vichy-systemet. Under den perioden kastades Blum i fängelse, tvingades till

skenrättegångar och deporterades till slut till Buchenwalds koncentrationsläger. Han var då

nästan 70 år. Blum gifte sig i lägret; hans hustru valde frivilligt att förena sig med Blum i

lägret. De och deras medfångar överlevde i hög grad med hjälp av musiken, det systematiska

läsandet av filosofi och skönlitteratur.

1944 befriades Blum men han bror René hade avrättats i Auschwitz. René var nära vän med

Proust och hjälpte honom att få På Spaning utgiven. Den hade refuserats av André Gide.

Blums sista gärning var att medverka till att staten Israel skapades. Han har fått en kibbutz

uppkallad efter sig.

Blum har en marginell position i dagens Frankrike. Varför? .

Det og meget mere kan vi se frem til at få svar på. Glæd dig. Vi ses. Der er gratis adgang, hvis du er medlem ellers 100 kr.

Søndag den 1. september

Skuespiller Michael Moritzen vil læse op af På sporet af den tabte tid, Bind 7, “Sodoma og Gomorra I”, side 331-349.

Herefter vil Jørn Boisen stå for et oplæg:

Proust har kun skrevet en eneste roman. Det var hans kunstneriske bestemmelse. Det ved vi nu, men det vidste han ikke selv. Inden han kom på sporet af På sporet prøvede han i en række essays at finde sin egen stemme og sin egen plads i litteraturen. Jeg vil gerne vise, hvordan Proust i de essays, der er samlet i Mod Sainte-Beuve både udfordrer traditionelle litterære kritikker og samtidig baner vejen for sin egen unikke tilgang til kunst og erindring.

Glæd dig. Vi ses. Der er gratis adgang, hvis du er medlem ellers 100 kr. 

Forårets saloner 2024

Proustsalon søndag den 26. maj

Den 26. maj har vi forårets sidste salon i Det danske Proustselskab. Bestyrelsen glæder sig, og som vi nævnte ved seneste salon, vil vi gentage vores succes fra sidste år, som der har været efterspørgsel efter siden.

Derfor er det nu, du skal op af stolen, hvis du har en historie at fortælle om dit forhold til Proust og hans forfatterskab.

Konceptet vil man i regi af Comedy kalde Open Mic, men her vil vi bare opfordre dig til at bidrage med din historie om Proust. Du inviteres således til at give et indlæg på 5-10 minutter. 

Du kan vælge at tage udgangspunkt i ét af følgende spørgsmål:

1.                       Hvordan kom du i gang med at læse På Sporet?

2.                       Hvilken betydning har læsningen af  På Sporet  for dig?

3.                       Hvem er din yndlingskarakter i  På Sporet

4.                       Hvilken lokalitet i  På Sporet  vil du helst besøge? Har du gjort det i virkeligheden?

5.                       Hvilken scene i  På Sporet  ville du helst deltage i som en flue på væggen?

6.                       Er På Sporet  svær eller let at læse?

7.                       Der er en engelsk filosof, der mener, at man kan få et bedre liv af at læse Proust/ På Sporet ; er du enig?

8.                       Kan man blive klogere af at læse  På Sporet?

9.                       Hvad er dit yndlingscitat fra  På Sporet?

Skriv til mig formand@proust.dk , hvis du har lyst til at bidrage med din fortælling.

De bedste hilsner og med håbet om bidrag fra medlemmerne.

Men før oplæggene læser skuespiller Henrik Jandorf op af På sporet af den tabte tid, Bind 7, “Sodoma og Gomorra I”, side 314-331.

Jesper Brohus

Formand

Det danske Proust-selskab

Proustsalon søndag d. 21. april kl. 15.00-17.00.

Skuespiller Ellen Hillingsø vil læse op af På sporet af den tabte tid, Bind 7, “Sodoma og Gomorra I”, side 299-314. Herefter vil forfatter og oversætter Henning Goldbæk holde et oplæg, der tager udgangspunkt i hans kommende oversættelse af Marcel Prousts litterære kritik Mod Sainte-BeuveFra 1896 til 1909 arbejdede Marcel Proust med en kritik mod Sainte-Beuves biografisk orienterede kritik af især Nerval , Baudelaire og Balzac ud fra et klassisk orienteret litteratursyn som Goethes. I lyset af den kommende udgivelse af Mod Sainte-Beuve på Multivers skal foredraget perspektivere essay og fortælling og homoseksualitet hos Proust ud fra Glæder og DageJean Santeuil og især ud fra På sporet af den tabte tids uvilkårlige erindring. Ikke som psykologi, men som fortællingens indfald og åbenbaring, og derudover vil det ske under inddragelse af Luc Fraisse, Luzius Keller, Samuel Beckett, Jean-Yves Tadie og Nathalie Mauriac Dyer.   Glæd dig. Vi ses til salon. Der er gratis adgang, hvis du er medlem ellers 100 kr.Salonen finder sted: Søndag d. 21. april 2024 kl. 15.00BethesdaRømersgade 171362 KøbenhavnOBS: Den efterfølgende salon ligger søndag d. 26. maj 2024 i Bethesda  

Proustsalon søndag d. 17. marts kl. 15.00-17.00.

Skuespiller Joen Bille vil læse op af På sporet af den tabte tid, Bind 7, “Sodoma og Gomorra I”, side 284-299.

Herefter vil Jørgen Herman Monrad, cand. mag. i filosofi og tysk, litterær oversætter og anmelder ved Weekendavisen fortælle om den 81-årige ungarske forfatter (og fotograf) Péter Nádas og sammenligne hans værker med Marcel Prousts. I sine romaner Memoirernes bog, Parallelle historier og Lysende fragmenter genfortæller Nádas sine egne, Ungarns og Centraleuropas historier på måder, der uvilkårligt leder tanken hen på Prousts måder at fortælle på. Hvilke forhold er der mellem levet tid og fortalt tid hos de to forfattere? Og hvilken rolle spiller frem for alt fotografier for dem? Det vil Jørgen Herman Monrad spørge om.

Glæd dig. Vi ses til salon. Der er gratis adgang, hvis du er medlem ellers 100 kr.

Salonen finder sted:

 Søndag d. 17. marts 2024 kl. 15.00

Bethesda

Rømersgade 17

1362 København

OBS: Den efterfølgende salon ligger søndag d. 21. april 2024 i Bethesda.

Proustsalon søndag d. 25. februar kl. 15.00-17.00.

Skuespiller Ditte Gråbøl vil læse op af På sporet af den tabte tid, Bind 7, “Sodoma og Gomorra I”, side 267-284.

Herefter overgår vi til selskabets årlige generalforsamling.

Glæd dig. Der er gratis adgang, hvis du er medlem og har betalt kontingent ellers 100 kr. i entré.

Proustsalon søndag d. 14. januar kl. 15.00.

Vi planlægger at vise filmen La Captive af instruktøren Chantal Akerman. Filmen er for nylig bestilt i Belgien og skulle den mod forventning ikke nå frem, har vi en anden Proust-inspireret film i ærmet.

Glæd dig. Vi ses til film i Posthusteatret. Der er gratis adgang, hvis du er medlem ellers 100 kr.

Salonen finder sted:

 Søndag d. 14. januar 2024 kl. 15.00

Posthusteatret

Rådhusstræde 1

1466 København

 OBS: Den efterfølgende salon ligger søndag d. 25. februar 2024 i Bethesda, hvor selskabets generalforsamling finder sted.

Efteråret saloner 2023

Proustsalon søndag d. 26. november kl. 15.00-17.00, til et storslået program.

Skuespiller Karen-Lise Mynster vil læse op af På sporet af den tabte tid, Bind 7, “Sodoma og Gomorra I”side 250-266.

Herefter vil Jørgen Bruhn, der allerede var med i selskabets første år, diskutere nogle idéer i en lidt overset ny-klassiker i Proustforskningen. Det er den korte men indholdsrige Prousts motor, skrevet af den svenske litteraturforsker (og en tid leder af det skandaleramte Svenska Akademin), Sara Danius.

Med hjælp fra Danius foreslås en tolkning af Proust, som understreger hans interesse i og kreative afhængighed af samtidens teknologi og medier, som han jo ellers synes at afvise, ikke mindst i hans berømte kritik af Goncourt-brødrenes ”kinematografiske” (filmagtige) stil i ”Den genfundne tid”. Udgangspunktet er den ret velkendte scene i første bind af romanen, hvor den unge Marcel forbavset iagttager og henført beskriver de tilsyneladende mobile kirketårne omkring Martinville.

Glæd dig. Vi ses til salon. Der er gratis adgang, hvis du er medlem ellers 100 kr.

Salonen finder sted:

Søndag d. 26. november 2023 kl. 15.00, Bethesda, Rømersgade 17, 1362 København

OBS: Den efterfølgende salon ligger søndag d. 14. januar 2024, hvor vi skal i biografen.

Proustsalon søndag d. 29. oktober kl. 15.00-17.00.

Skuespiller Josephine Nørring vil læse op af På sporet af den tabte tid, Bind 7, “Sodoma og Gomorra I”, side 233-251.

Herefter vil læge Peter Kahlke holde et oplæg om læger og lægevidenskaben hos Proust:

Det er næppe gået nogen Proust-læsers næse forbi at læger og sygdom og medicinske emner optræder med næsten ledemotivisk hyppighed i På sporet.

Fortælleren kender en hel del læger og har et fint blik for deres kompetencer og måske endnu mere mangel på samme.

Virkeligheden var noget anderledes, idet Proust gennem hele livet var nærmest mandsopdækket af folk fra den medicinske profession, i familien, i bekendtskabskredsen og ikke mindst i Prousts rolle som patient.

Marcel Prousts far, lægen Adrien Proust, er i nogen grad trukket ud af glemslen på grund af hans heltemodige indsats i bekæmpelsen af det sene 1800-tals store epidemier, hvis medicinske udfordringer ligner kampen mod Covid 19.

Andre læger har spillet en rolle i Prousts liv, og nogle har haft afgørende betydning for udformningen af På sporet.

Den moderne neurovidenskab har påvist, at Prousts beskrivelse af den viljeløse erindring stemmer godt overens med hjernens håndtering af hukommelse og erindring.

Glæd dig. Vi ses til salon. Der er gratis adgang, hvis du er medlem/ikke medlemmer 100 kr.

Salonen finder sted:

Søndag d. 29. oktober 2023 kl. 15.00, Bethesda, Rømersgade 17, 1362 København

OBS: Den efterfølgende salon ligger søndag d. 26. november 2023 i Bethesda.

Proustsalon søndag d. 10. september kl. 15.00-17.00.

Skuespiller Jens Albinus vil læse op af På sporet af den tabte tid, Bind 7, “Sodoma og Gomorra I”, side 215-232.
 

Herefter vil oversætter Jesper Nødholm tage over. Jesper er netop udkommet med en ny – og tiltrængt – oversættelse af nobelprismodtageren Samuel Becketts essay om Marcel Proust. En lille fortættet sag med titlen Proust.

Gennem 5 hovedpunkter fortælles lidt om motiverne for overhovedet at nyoversætte værket. Herefter om selve oversættelsen samt med eksempler på tvivlsspørgsmål og gordiske knuder. Endelig kastes lys på anden litteratur om Becketts essay.


Der er gratis adgang, hvis du er medlem ellers 100 kr.

Salonen finder sted:

Bethesda
Rømersgade 17
1362 København
 
OBS: Den efterfølgende salon ligger søndag d. 29. oktober 2023 i Bethesda.

Forårets saloner 2023

Proustsalon søndag d. 21. maj kl. 15.00-17.00.

Skuespiller Michael Moritzen vil læse op af På sporet af den tabte tid, Bind 7, “Sodoma og Gomorra I”side 197-215.

Foto: Camilla Winther

Herefter vil autoriseret cand.psych. Karen Margrethe Schifter Kirketerp kigge på litteraturen i et psykologisk perspektiv, så vi bliver klogere på, hvad litteratur har betydet, og hvorledes den kan gavne os. På samme vis som man kan forestille sig, at Proust selv mærkede, at skriveprocessen hjalp ham psykisk og fysisk:

“Huset for sjælelig healing”. Disse ord smykkede indgangen til Ramses II’s personlige bibliotek, og er med til at minde os om, at litteratur altid har haft en helt særlig rolle for såvel læser som skriver. At fortælle og blive fortabt i en god fortælling er helt grundlæggende menneskeligt. I alle fortællingens former, fra bålet, samtalen, metaforerne, digte, skønlitteratur til podcast, kan man se, at fortællinger fortsat følger os og er en naturlig del af vores liv. Inden for psykologiens verden viser forskning i dag, at litteratur bl.a. kan medvirke til stressforløsning, styrket analytisk tænkning, udvidet selvforståelse og -refleksion samt øget empati. Endda tyder noget på en forbedret fysisk tilstand grundet litteratur, som det bl.a. kunne tænkes, at Proust selv oplevede.

Glæd dig. Vi ses til salon. Der er gratis adgang, hvis du er medlem, gæster 100 kr.

Salonen finder sted:

Søndag d. 21. maj 2023 kl. 15.00

Bethesda

Rømersgade 17

1362 København

Proustsalon søndag d. 30. april kl. 15.00-17.00.

Skuespiller Lene Vasegaard vil læse op af På sporet af den tabte tid, Bind 7, “Sodoma og Gomorra I”, side 179-197.

Foto: Bjarne Stæhr 

Herefter vil nogle af selskabets egne medlemmer give os et indblik i, hvordan Prousts forfatterskab har betydet noget for dem. Det sker ved korte indlæg, hvor hver af bidragsyderne vælger at tage udgangspunkt i ét af følgende spørgsmål:

  1. Hvordan kom du i gang med at læse På Sporet?
  2. Hvilken betydning har læsningen af  På Sporet  for dig?
  3. Hvem er din yndlingskarakter i  På Sporet 
  4. Hvilken lokalitet i  På Sporet  vil du helst besøge? Har du gjort det i virkeligheden?
  5. Hvilken scene i  På Sporet  ville du helst deltage i som en flue på væggen?
  6. Er  På Sporet  svær eller let at læse?
  7. Der er en engelsk filosof, der mener, at man kan få et bedre liv af at læse Proust/ På Sporet ; er du enig?
  8. Kan man blive klogere af at læse  På Sporet?
  9. Hvad er dit yndlingscitat fra  På Sporet?

Der er stadig plads til to eller tre medlemmer, der vil give deres besyv med i forhold til disse spørgsmål. Så har bare ét af disse spørgsmål fået dig til at tænke, så tøv endelig ikke med at melde dig til at give dit indlæg.

Vi ses til salon. Der er gratis adgang, hvis du er medlem. Ikke medlemmer 100 kr. 

Salonen finder sted:

Søndag d. 30. april 2023 kl. 15.00

Bethesda

Rømersgade 17

1362 København

Proustsalon søndag d. 26. marts kl. 15.00-17.00.

Skuespiller og musiker Niels Skousen vil læse op af På sporet af den tabte tid, Bind 7, “Sodoma og Gomorra I”side 161-179.

: Agnete Schlichtkrull

Herefter vil forfatter Steen Klitgård Povlsen give et indlæg, hvor han stiller spørgsmålet: Hvad var Marcel Proust, før han blev Marcel Proust? Med udgangspunkt i det nyeste nummer af selskabets Proust-Bulletin vil Steen give et bud på det, den franske Proust-forsker Bernard de Fallois har kaldt ”en ung forfatter på sporet af sin stemme”. Hvad er Prousts stemme?Mød op og hør svaret. Vi ses til salon. Der er gratis adgang, hvis du er medlem

Proustsalon søndag d. 26. februar kl. 15.00-17.00.

Skuespiller Aske Ebbesen vil læse op af På sporet af den tabte tid, Bind 7, “Sodoma og Gomorra I”side 144-161.

Herefter overgår vi til selskabets årlige generalforsamling.

Dagsorden er hentet fra vedtægterne og indeholder følgende:

1. Valg af dirigent og referent.
2. Aflæggelse af årsberetning.
3. Fremlæggelse af årsregnskab.
4. Behandling af forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne.
5. Valg til bestyrelsen.
6. Valg af revisor.
7. Eventuelt.

Efter endt generalforsamling afsluttes salonen med et musikalsk indslag, hvor pianist Tove Lønskov vil spille værker af Reynaldo Hahn.

Glæd dig. Der er gratis adgang, hvis du er medlem og har betalt kontingent.

Salonen finder sted:

Søndag d. 26. februar 2023 kl. 15.00

Bethesda

Rømersgade 17

1362 København

OBS: Den efterfølgende salon ligger søndag d. 26. marts 2023.

Proustsalon søndag d. 22. januar kl. 15.00.

Denne gang skal vi se film i Posthus Teateret:

Roland Petit kreerede oprindelig balletten Proust ou les intermittences du coeur til sit eget kompagni, det nationale balletkompagni i Marseille, og den blev uropført på Operaen i Monte-Carlo i 1974. Senere er balletten blevet en integreret del af Pariseroperaens balletrepertoire.

Det var ikke Roland Petits mening at give en koreografisk version af hele romanen På sporet af den tabte tid, men at skabe ”danseøjeblikke”. Balletten fremstår derfor bevidst fragmenteret som variationer over et tema af Proust, samlet under titlen Les intermittences du coeur, hjertets omskifteligheder. 

Roland Petit har skabt balletten som en række impressionistiske tableauer, 13 nærmere betegnet, fordelt på to akter. Han forsøger at gengive romanens ånd og spejler svingningerne i Prousts eget liv mellem perioder af stormende lykke og dyb melankoli. Musikken spiller en meget væsentlig rolle i værket.

Roland Petit kalder ballettens første del for ”Nogle billeder fra det proust’ske paradis”. Ouverturens musik er hentet fra Camille Saint-Saëns’ Dyrenes Karneval, og herefter fortsættes med første tableau, der har titlen ”At skabe en klan” eller billedet af det offensive snobberi ifølge Proust. Det er naturligvis Madame Verdurins lille klan, der er tale om, og værtindens forsøg på at overgå hertuginden af Guermantes, i hvis salon alle gerne vil modtages. Tableauet forsøger at skildre fru de Guermantes som idé, hvordan hun tager ud i de forskellige klanmedlemmers fantasi. Vi er i fru Verdurins salon og Reynaldo Hahns L’Heure Exquise synges af en baryton på scenen, som var han en optrædende i salonen. 

Således fortsætter det, og det er faktisk helt utroligt, hvordan en ordløs kunstart som ballet kan få så meget af stemningen med fra et så ordrigt værk som Prousts roman.

Vi har vist filmen før og var tryllebundet af den – ham, der danser baron de Charlus er et mindre mirakel – men der er mange medlemmer, der ikke har set den, og derfor synes vi, at det er en smuk måde at indlede forårssæsonen på i det dejlige Posthus Teater.

Glæd dig. Der er gratis adgang, hvis du er medlem.

Salonen finder sted:

Søndag d. 22. januar 2023 kl. 15.00

Rådhusstræde 1
1466 København K

OBS: Den efterfølgende salon ligger søndag d. 26. februar 2023.

Efterårets saloner 2022

Proustsalon søndag d. 27. november kl. 15.00-17.00.

Skuespiller Henrik Jandorf vil læse op af På sporet af den tabte tid, Bind 7, “Sodoma og Gomorra I”side 127-144.

 

Efter pausen vil selskabets formand, Jesper Brohus, tale om BEGÆR:

”Evigt ejes kun det tabte”, siger man jo. I På sporet af den tabte tid, kan man uddrage en nuance af denne talemåde, der samtidig peger på en af romanens gennemgående undersøgelser, og den kunne lyde sådan her: ”Man begærer alene noget, man ikke kan besidde”. Så snart, der er udsigt til at få det, er man klar til at kaste det på møddingen. I forhold til Albertine lyder det ligefremt i romanen, at når hun er i fortællerens besiddelse, er hun en byrde, han heller end gerne kaster fra sig. Når hun er rejst fra ham, kan han ikke længere leve uden. Denne begærets dobbeltnatur afsøges igen og igen i Prousts tekst, og foredraget vil afdække eksempler herpå med udgangspunkt i tekster af blandt andet Jean Racine, Octavio Paz og ikke mindst ungarske Péter Nádas’ Parallelle historier, der repræsenterer et nutidigt forfatterskab, der er stærkt præget af Prousts, men som også søger at levere et korrektiv dertil.  

Glæd dig. Der er gratis adgang, hvis du er medlem ellers 100 kr.

Salonen finder sted:

Søndag d. 27. november 2022 kl. 15.00-17.00 

Bethesda
Rømersgade 17
1362 København

Næste salon 22. januar 2023

Salon søndag den 30. oktober 2022 fra 15-17

Skuespiller Ditte Gråbøl vil læse op af På sporet af den tabte tid, Bind 7, “Sodoma og Gomorra I”side 109-127.

Herefter vil Lilian Munk Rösing, forfatter, oversætter, litteraturlektor og -kritiker, tale om en uhyre aktuel forfatter, Annie Ernaux, der netop har modtaget nobelprisen i litteratur:

Annie Ernauxs Les Années (dansk: Årene) fra 2008 er en storslået roman om hvad det vil sige at være en del af tiden. Både den historiske tid og tidens gang i mere eksistentiel forstand, med forgængeligheden som grundvilkår. En sådan roman kan man på fransk næppe skrive uden at være i en eller anden form for dialog med Proust. Det er Ernaux da også, dels gennem enkelte direkte referencer, dels i kraft af romanens cirkelkomposition. Foredraget vil præsentere en analyse af Les Années og pege på hvor og hvordan Proust er til stede i romanen.  

Glæd dig. Der er gratis adgang, hvis du er medlem ellers 100 kr.

Salonen finder sted:

Bethesda
Rømersgade 17
1362 København K

OBS: Den efterfølgende salon ligger søndag d. 27. november 2022.

Proust-salon søndag d. 25. september kl. 15.00-17.00.

Skuespiller Amanda Bøgestrøm Isaksen vil læse op af På sporet af den tabte tid, Bind 7, “Sodoma og Gomorra I”side 92-109.

Herefter vil Line Stentoft-Larsen, der er forfatter og litteraturformidler på Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne, holde et oplæg med titlen

MOR!

Et oplæg om kunstneren og moderen i På sporet af den tabte tid. Moderskabet har fyldt som aldrig før i litteraturen, kunsten og kulturen i de sidste år, og i forlængelse heraf undersøger dette oplæg moderens altoverskyggende rolle i fortællerens liv og værk i På sporet. Vi bevæger os hinsides det berømte godnatkys og ser på, hvad der videre skete efter den skæbnesvangre nat på børneværelset i Combray, og så følger vi en litterær arv efter Proust i en række nyere forfatterskaber, hvor skildringen, udleveringen, tabet af og erindringen om kunstnerens mor er allestedsnærværende.

Glæd dig. Der er gratis adgang, hvis du er medlem ellers 100 kr. 

————————- 

Salonen finder sted:

Søndag d. 25. september 2022 kl. 15.00-17.00 

Bethesda
Rømersgade 17
1362 København K

 Proust-salon søndag d. 28. august kl. 15.00-17.00.

Skuespiller Henrik Hartvig Jørgensen vil læse op af På sporet af den tabte tid, Bind 7, “Sodoma og Gomorra I”side 75-92.

Herefter vil cand.psych. og billedkunstner MFA Martha Kramær holde oplæg om det at arbejde visuelt som udøvende samtidskunstner med På sporet  

Prousts blik kan betragtes som et slags ”kameraøje”, der indfanger selv de mindste detaljer. Flere beskrivelser hos Proust danner associationer til blikket gennem et kameras forskellige optiske indstillinger, såsom et zoom på detaljen, dybdeskarphed og filmiske panoreringer. 

Vandet findes som et gennemgående element, som kulisse, spejlingsmotiv, som lydbillede, havet og herudover er der de utallige forvandlingsbilleder.

Hvor der er vand, er der noget på færde – en konstant understrøm gennem hele romanen.

Proust retter ligeledes sit ”kameraøje” mod salonernes establishments. Et blik der i skiftende scener afslører og direkte eksponerer selskabspapegøjernes selvforherligende snæversyn. 

Det maleriske sprog, som Proust skriftligt ”modellerer” med, er helt tydeligt inspireret af tidens optiske landvindinger og af gastronomiens og kunstatelierernes materielle verden.

I en vekslen mellem det faste og det flydende beskrives objekter, nattens gader, madens konsistens og kjolens tekstur. Farvet af erindringen forskydes og forgrener tiden sig i alle retninger og bindes sammen i mønstre. Steder, rum, personer dukker op igen og igen set ud fra nye vinkler i skiftende belysninger.

Det vandrette og det lodrette er retningsangivelser, der kan opfattes som tråde, snitflader eller opdelinger igennem hele romanen – en form ud fra hvilken Martha henter afsæt til sine værker. 

Prousts skrift er en optik der for alle og enhver rummer muligheden for at åbne op for flere perspektiver at betragte verden ud fra.

Der er gratis adgang, hvis du er medlem ellers 100 kr. for en enkelt salon

————————- 

Salonen finder sted:

Søndag d. 28. august 2022 kl. 15.00-17.00 

Bethesda
Rømersgade 17
1362 København K

OBS: Den efterfølgende salon ligger søndag d. 25. september 2022.

Forårets saloner 2022

Proust-salon søndag d. 22. maj kl. 15.00-17.00.

Skuespiller Henrik Jandorf vil læse op af På sporet af den tabte tid, Bind 7, “Sodoma og Gomorra I”side 57-75.

Herefter vil Cand.psych. og billedkunstner MFA Martha Kramær holde oplæg over et tema, der også har været vist på forskellige udstillinger med større værkserier på papir, fotografiske arbejder, video, artisttalks og maleri: ”Vandtemaet hos Proust”

Proust retter blikket mod drømmenes og erindringernes fragmenterede billeder, der gennem hele værket opstår som en slags mønstre – nærmest ud fra princippet ”same same but different”. Vandtemaet i værket er gennemgående, og det giver forfatteren mulighed for at skabe utallige forvandlingsbilleder. Over vandet og under vandet opstår andre verdner, lyde og glimt af andre tider.

Proust er for Martha en desorienteringens mester – og kroppens erindring placeres i mange rum på én og samme tid. Vandet findes i alle dets former. Duggen, regnen, havet, forskelligartede spejlinger, vandmotiver i malerier, lyset, tågen, søvnen – og alle disse elementer blandes oftest sammen. Og igen, ud fra alle disse blandinger opstår der nye billeder. Dråber på blomster, Albertines våde regnfrakke, der får hende til at ligne en skulptur – springvand, hvirvlende vandsøjler og hele atmosfæren omkring selskabslivet i Paris sammenlignes med en sejlads gennem Venedigs vandgader. På mange måder er man på gyngende grund, også med sproget – og hvor der er vand, er der altid noget på færde. En understrøm man mærker igennem hele romanen.

Vel mødt til forårets sidste salon.

Der er gratis adgang, hvis du er medlem.

————————- 

Salonen finder sted:

Søndag d. 22. maj 2022 kl. 15.00-17.00 

Bethesda
Rømersgade 17
1362 København K

Proust-salon søndag d. 24. april kl. 15.00-17.00.

Skuespiller Michael Moritzen vil læse op af På sporet af den tabte tid, Bind 7, “Sodoma og Gomorra I”side 39-57.

(foto: Camilla Winther)

I På sporet af den tabte tid er fortælleren stærkt optaget af at avancere fra sin baggrund i det parisiske højborgerskab til en position i Frankrigs allerøverste cirkler – ”Le Faubourg” – repræsenteret ved kredsen omkring den ur-adelige franske Guermantes-familie. Med sin beskrivelse foretager Proust en analyse af adelens socioøkonomiske betydning i Frankrig i Belle Époque, herunder dens betydning som ”katalysator” for kulturlivet.

Torsten Moe, der er selskabets kasserer, sammenholder i dagens indlæg Prousts analyse med nogle udvalgte træk af såvel adelens reelle sociokulturelle position i Belle Époque som Prousts eget forhold til ”Le Faubourg”. Som i andre indlæg fra kassereren indeholder dagens oplæg tal! 

Der er gratis adgang, hvis du er medlem.

Salonen finder sted:

Bethesda
Rømersgade 17
1362 København K

OBS: Den efterfølgende salon ligger søndag d. 22. maj 2022.

Bemærk også, at der er sendt invitation ud til selskabets jubilæumsmiddag d. 31. maj.

———————————————————————————————–

Proust-salon søndag d. 27. marts kl. 15.00-17.00.

 Skuespiller Ellen Hillingsø vil læse op af På sporet af den tabte tid, Bind 7, “Sodoma og Gomorra I”, side 21-40.

Herefter vil Jørn Boisen, der er medlem af bestyrelsen og til daglig institutleder på Universitetet i Sørøst-Norge, holde et indlæg. Jørns akademiske karriere er en livslang pardans med fransk kultur og i særdeleshed litteratur, hvor han bl.a. i regi af Det danske Proustselskab, både på skrift og i tale, har beskæftiget sig med Prousts forfatterskab. 

Der er gratis adgang, hvis du er medlem.

Salonen finder sted:

Søndag d. 27. marts 2022 kl. 15.00-17.00

Bethesda

Rømersgade 17

1362 København K

OBS: Den efterfølgende salon ligger søndag d. 24. april 2022.

Salon og generalforsamling 27. februar

Proust-salon søndag d. 27. februar kl. 15.00-17.00.

Skuespiller Josephine Nørring vil læse op af På sporet af den tabte tid, Bind 7, “Sodoma og Gomorra I”side 5 og frem. Således står vi ved en milepæl, idet vi nu træder ind i værkets midterste og meget intense bind 7. Så kom og vær med og lyt til en af de mest bemærkelsesværdige dele af hele romanværket. Og er det længe siden, du har beskæftiget dig med Proust, så kom alligevel, og benyt dig af, at vi tager hul på et helt nyt bind.

Herefter overgår vi til selskabets årlige generalforsamling,.

Dagsorden for generalforsamlingen

1.     Velkomst

2.     Valg af dirigent og referent

3.     Formandens årsberetning

4.     Fremlæggelse af årsregnskab

5.     Behandling af indkomne forslag 

6.     Valg til bestyrelsen

7.     Valg af revisor

8.     Eventuelt 

OBS: Forslag fra medlemmerne, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, må være bestyrelsen i hænde senest d. 23. februar. Sendes til formand@proust.dk.

Kære medlemmer og venner af Det danske Proustselskab.

I indbydes hermed til Proust-salon søndag d. 23. januar kl. 14.00

Vi har lejet Gentofte Kino til en privat forevisning af den tyske instruktør Percy Adlons første spillefilm ”Céleste” fra 1980, der fik stor international opmærksomhed ved filmfestivalen i Cannes. Nogle vil kende Percy Adlon fra andre af hans film, ikke mindst den stærkt prisvindende ”Bagdad Cafe” (1987) – som også blev til en amerikansk TV-serie.

Filmen ”Céleste” er baseret på de erindringer, som Céleste Albaret udgav i 1973 om sit meget tætte liv med ”Monsieur Proust” som hans husholderske i årene 1913-22. I den periode var skabelsen af romanværket ”På sporet af den tabte tid” det altoverskyggende i Prousts liv. Arbejdet med værket vendte op og ned på nat og dag i Prousts og dermed også i Céleste Albarets liv. Hendes indsats i lejligheden i Boulevard Haussmann og senere Rue Hamelin muliggjorde, at Proust kunne opholde sig næsten uafbrudt i sengen i sit arbejdsværelse, koncentreret om at skrive sin roman. Filmen – der smukt skildrer denne symbiose omkring skabelsen af et litterært storværk – er blevet kaldt ”en af de største hyldester som én kunstart har givet til en anden”.

Kom og oplev filmen i Gentofte Kino! Bemærk, at arrangementet allerede starter kl. 14.00. Der er gratis adgang, hvis du er medlem, og det koster kun 50 kr., hvis du ikke er. Husk gyldigt coronapas.

Salonen finder sted:

Søndag d. 23. januar 2022 kl. 14.00

Gentofte Kino

Gentoftegade 39

2820 Gentofte

Efterårets saloner 2021

Proust-salon søndag d. 21. november kl. 15.00-17.00.

Skuespiller Ina-Miriam Rosenbaum vil læse op af På sporet af den tabte tid, Bind 6, “Guermantes verden II”side 396-414 og således afslutte oplæsningen af bind 6.

Herefter oplæg ved Dr.Phil. Judy Gammelgaard, der har særlig indsigt i samspillet mellem litteratur og psykoanalyse og som præsenterer sit foredrag på følgende måde:

Marcel Proust er berømmet for sit smukke billedsprog. Metaforer og andre retoriske troper florerer i stort tal i romanværket På sporet af den tabte tid. I mit foredrag vil jeg med reference til især Gérard Genette fremhæve metonymiens plads ved siden af de navnkundige metaforer. Men først vil jeg give en kort introduktion til den klassiske retorik og specielt til definitionen af metonymien. Herefter vil jeg henvise til det psykoanalytiske begreb om forskydning som sprogteoretikere har sammenlignet med metonymien. Endelig vil jeg anvise den plads, metonymien har i Prousts værk og især knytte nogle kommentarer til forholdet mellem metonymi og metafor.

Der er gratis adgang, hvis du er medlem, og det koster kun 50 kr., hvis du ikke er.

————————- 

Salonen finder sted:

Søndag d. 21. november 2021 kl. 15.00-17.00 

Bethesda
Rømersgade 17
1362 København K

OBS: Den efterfølgende salon ligger søndag d. 23. januar 2022, hvor vi planlægger at se film på Posthus Teatret.

 Proust-salon søndag d. 31. oktober kl. 15.00-17.00.

Skuespiller Ina-Miriam Rosenbaum vil læse op af På sporet af den tabte tid, Bind 6, “Guermantes verden II”side 396-414 og således afslutte oplæsningen af bind 6.

Herefter vil Aase Malver, der har fransk som hovedfag og retorik som sidefag, sammen med formand, Jesper Brohus, kaste et blik på to forhold i På Sporet af den tabte tid: rækkefølgen af begivenhederne i romanen samt en typisk sætningskonstruktion heri. Begge dele har gennem tiderne forvirret mange Proustlæsere, der ofte har spurgt sig selv: hvor befinder jeg mig lige nu i romanen? Og hvordan er vi havnet her i denne sætning, der synes at sno sig langsomt væk fra det, der var dens udgangspunkt? 

Gå ikke glip af denne salon, hvor bind 6 afsluttes, og hvor vi dykker ned i de mere forklarende aspekter i forhold til Prousts roman.

Der er gratis adgang, hvis du er medlem, og det koster kun 50 kr., hvis du ikke er.

————————- 

Salonen finder sted:

Søndag d. 31. oktober 2021 kl. 15.00-17.00 

Bethesda
Rømersgade 17
1362 København K

Proustsalon søndag d. 26. september kl. 15.00-17.00.

Skuespiller Joen Bille vil læse op af På sporet af den tabte tid, Bind 6, “Guermantes verden II”side 379-397.

Herefter vil Proustselskabets kasserer, Torsten Moe, se nærmere på Prousts økonomiske forhold i et oplæg med titlen ”Proust og pengene”! I indlægget vil Torsten give en karakteristik af, hvordan Proust forvaltede den ganske anseelige arv efter forældrene, der døde relativt tidligt (Adrien 69 år gammel i 1903; Jeanne 56 år gammel i 1905). Desuden vil Torsten beskrive, hvordan træk af Prousts personlighed kommer til udtryk i forholdet til penge – og hvordan både Prousts tankegang som investor/spekulant og økonomiske hændelser i hans liv sætter sig spor i værket ”På sporet af den tabte tid”.

Salonen finder sted:

Bethesda
Rømersgade 17
1362 København K

OBS: Den efterfølgende salon ligger søndag d. 31. oktober 2021.

Proust-salon søndag d. 5. september kl. 15.00-17.00.

 Vi har tidligere nævnt en salondato i august, men har udskudt vores opstartsdato til d. 5. september. Og det er der en god grund til, og den og en anden spændende begivenhed følger der mere om nedenfor. Så sørg for at læse mailen helt til ende.

Skuespiller Peter Oliver Hansen vil læse op af På sporet af den tabte tid, Bind 6, “Guermantes verden II”side 361-379. 

Herefter oplæg ved dr.phil. og psykoanalytiker Judy Gammelgaard, der præsenterer sin netop udkomne bog, der har titlen I skyggen af hvidtjørnen. Samtaler med Proust.

Fra beskrivelsen af bogen: Enhver læser af Marcel Prousts omfattende romanværk På sporet af den tabte tid bliver grebet af de små æstetiske lykkechok, helten oplever, når to sansede indtryk falder sammen på tværs af tid. Mens de ufrivillige erindringer fremkalder en særlig lykkefølelse, som er det eneste sted, helten kan fordybe sig i tingenes essens, er det i det levede liv, han gør sig sine erfaringer. De eksistentielle tematikker, som åbner sig for læseren bag den poetiske leg med metaforer, handler om tab af kærlighedsobjekter og om seksualiteten, som træder ind i vores liv som traumer, der først forstås, længe efter de har indfundet sig. Heltens møder med kunsten og dens udøvere fremmaner dertil et særligt syn på det at skabe.

Ved salonen kan bogen købes for 200 kr.

Contact Form Powered By : XYZScripts.com