Temaet for Proust bulletin # 7 er Proust og Venedig. Proust besøgte Venedig to gange i år 1900, og i På sporet af den tabte tid fremstår Venedig som et magisk, fortryllet sted. Man kan sige, at hovedpersonen/fortælleren Marcels længsel efter byen ved lagunen gennemsyrer hele romanværket.
I bulletin # 6 bragte vi en artikel af den amerikanske lektor Diane R. Leonard med titlen Ruskin og de tabte sjæles katedral, der omhandlede den store engelske kunstkritiker John Ruskins fascination af de gotiske katedraler i Nordfrankrig, især katedralen i Amiens, som han beskriver i bogen The Bible of Amiens. År 1900 var Proust kørt fast i skrivningen af den selvbiografiske roman Jean Santeuil, og mødet med Ruskins forfatterskab blev en åbenbaring for ham. Han oversatte The Bible ofAmiens og senere Sesame and Lilies, og før han besøgte Venedig læste han med interesse og begejstring Ruskins mest kendte værk The Stones ofVenice.Han skriver i en af sine artikler om Ruskin (Proust havde på dette tidspunkt voldsomme astmaanfald og troede ikke han havde langt igen):
Min beundring for Ruskin gav de ting, som han havde fået mig til at elske, en sådan betydning, at de syntes ladet med en værdi større end livet (…) jeg rejste til Venedig for dog i den korte levetid, jeg havde tilbage, at kunne nærme mig, berøre og med egne øjne se disse faldefærdige, men endnu oprejste rosenrøde palæer, som for Ruskin var selve legemliggørelsen af middelalderens husarkitektur.
Proust var ikke kun optaget af Ruskins tanker om kunst, hans rige billedsprog fascinerede ham i den grad, at det påvirkede hans egen skrivestil i hans roman, og for at give en ’smagsprøve’ på Ruskins poetiske, billedrige stil, som er præget af den engelske bibeloversættelse, den gamle King James version, bringer vi to korte Ruskin-tekster fra Stones of Venice: Ruskin about Gothic Palaces and Gothic Windows og Ruskin about St. Mark’s. Vi har valgt at bringe Ruskins originale engelske tekst side om side med oversættelsen til dansk.
Bjørn Bredal udgav i 1998 en meget læseværdig bog: Begærets by, en bog om Marcel Proust og Venedig, der slutter med Prousts egen tekst, 3. kapitel fra Albertine disparue (Forladt af Albertine), som Bredal har oversat og givet titlen: Ophold i Venedig. Vi bringer de første tre sider med det smukke stemningsbillede af en morgen i Venedig, der sammenlignes med en søndag morgen på kirkepladsen i barndommens Combray, ligesom det vindue, hans mor sidder ved og venter på ham, mens hun ”synes at kysse mig dér i rammen og under baldakinen af spidsbuens mere diskrete smil, ” sammenlignes med tante Léonies vindue ud mod rue de l’Oiseau.
Rejsen til Venedig er et uddrag fra Jean-Yves Tadiés store biografi om Proust og beskriver, hvad Proust rent faktisk foretog sig på den første rejse sammen med sin mor, hvor han også mødte Marie Nordlinger, som hjalp ham med Ruskin-oversættelserne. Hendes beskrivelse af deres udflugt til Skt. Markuskirken i forordet til Lettres à une amie giver et fint indblik i Prousts bevægelse, da han endelig står ansigt til ansigt med den kunst, han har læst så meget om hos Ruskin.
Paul Morands Prousts besøg i det armenske klosterer derimod mere fiktionspræget, da den omhandler Prousts andet besøg i Venedig, som man kun kender til, fordi Proust skrev sit navn i gæstebogen i det armenske kloster på San Lazzaro den 19. oktober 1900.
Gérard Genette, en af de fremmeste Proust-forskere, har skrevet et interessant essay, Matière de Venise, som vi bringer i Nils Soelbergs oversættelse. Venedig-stoffet handler om den form for patchwork og genbrug som Proust nok praktiserede mere end de fleste andre forfattere. Ud fra en temmelig vidtløftig sammenligning mellem familien Verdurin og visse skjulte pladser i Venedig – en sammenligning, som skulle have udgjort indledningen til Swanns kærlighedshistorie,og som først blev strøget i sidste øjeblik – påviser Genette hvordan Venedigs snævre gader og tætbefolkede kvarterer har leveret stof til helt andre dele af værket …eller måske selv er stykket sammen af detaljer andre steder fra. Spejleffekten slår igennem på de mest uventede steder, uanset på hvilken side af spejlet man står!
Spejl eller kalejdoskop? Jacob Ulrich anvender i sin artikel ”Venedig og litteraturen” sidstnævnte instrument til at kigge nærmere på den litterære side af Prousts Venedig. Ved at forholde sig til sin samtids skildringer af byen skaber Proust sit eget Venedig. Især den litterære strømning, der går under betegnelsen la folie vénitienne, den venezianske galskab, får stor betydning for den måde, hvorpå Proust rekonstruerer Venedig i På sporet. Jacob Ulrich forbinder i sin artikel dette historisk-biografiske spor med en kritisk læsning af ”Ophold i Venedig” og når derigennem frem til, at Venedig ikke (gen-)skabes alene ved læsning om byen, men derimod ved at skrive om den.
Til yderligere belysning af Venedigtemaet i På sporet bringer vi et uddrag fra indledningen af Peter Colliers bog Proust and Venice fra 1989, et af de grundigste studier af dette tema og nærmest uomgængelig, hvis man ønsker at vide mere om byens tilsynekomst i værket. Collier lader os forstå, at Venedigs storladne kunst og arkitektur er at finde på alle planer i Prousts tekst: som strukturelle motiver, der spejler og forandrer fortællingens mønstre, og som ’bevidsthedsmodeller’ og ’erindringsmosaikker’, der iscenesætter de bevægelser romanen bygger på. Colliers tekst er for alle, som har mod på at følge med ned i den venezianske understrøm, der flyder gennem På sporet og manifesterer sig i de strukturelle detaljer.
Christine Marstrand spejler Prousts forfatterskab i den venezianske maler Vittore Carpaccios værk. Gennem en nærlæsning af Prousts breve og af hidtil til dansk uoversatte afsnit af Albertine disparue undersøges først, hvilken afgørende betydning Carpaccios figurer og deres klædedragt har haft for hele opbygningen af romanværket, og dernæst udfoldes nogle teorier om, hvad der gjorde netop denne maler så interessant i Prousts øjne.
Til hjælp for kunst- og arkitekturinteresserede har Christine Marstrand desuden udarbejdet en liste over de malerier, der omtales i Prousts roman samt en optegnelse over de steder i lagunestaden, man bør besøge, hvis man vil følge i Prousts fodspor.
God læselyst!
Redaktørerne