Proust-salon søndag d. 29. september kl. 15.00-17.00 i Bethesda.
Oplæsning ved skuespiller Henrik Jandorf af “På sporet af den tabte tid”: Bind 6, Guermantes’ verden II, side 259-277. (Igen? Kan det nu passe? Det kan det – hør mere til salonen!)
Herefter foredrag ved Henning Goldbæk, lektor emeritus i litteraturvidenskab ved Syddansk Universitet:
Sprogkrisen og stormen i Brest. På sporet af den tabte tid tager form hos den unge Marcel Proust
I 1908 begynder Marcel Proust at bevæge sig bort fra at være journalist til at være moderne essayist og skønlitterær forfatter. Han vil skrive en parisisk roman, et essay om Sainte-Beuve og Flaubert, og et essay om pæderasti, med tilføjelsen (ikke let at få udgivet).
Sainte-Beuve var den store frygtede litteraturkritiker i Paris, han foretrak Goethes romaner, Beethovens musik, og læste indædt Baudelaire, Balzac og Flaubert, hvis værkers store kvalitet blev skæmmet af forfatternes umoralske livsførelse. Alt det følger Proust med i, og aner, at han bliver den næste. Bogen mod Sainte-Beuve er både en fortælling om Marcel, og essays om erkendelse og moral. Men sproget begynder at ændre sig fra dannelsessprog til et mystisk og paradoks sprog i stil med Baudelaire og Poe og Nerval. Apokalypse, som kræver et nyt sprog: “Det er uden tvivl et vejr, der varsler storm. Det er ikke nok at tage til Dieppe, du burde tage til Bretagne, men mærker, at havet skal være frygteligt.”