Deprecated: Funktionen WP_Dependencies->add_data() blev kaldt med et argument, der har været forældet siden version 6.9.0! IE-betingede kommentarer ignoreres af alle understøttede browsere. in /customers/1/6/2/proust.dk/httpd.www/wp-includes/functions.php on line 6170 Deprecated: Funktionen WP_Dependencies->add_data() blev kaldt med et argument, der har været forældet siden version 6.9.0! IE-betingede kommentarer ignoreres af alle understøttede browsere. in /customers/1/6/2/proust.dk/httpd.www/wp-includes/functions.php on line 6170

Invitation til Proustsalon d. 22. marts

Kære medlemmer og venner af Det danske Proustselskab.

I indbydes til Proustsalon søndag d. 22. marts kl. 15.00-17.00.

Vi gentager succesen fra sidst ved også denne gang at mødes i LiteraturHaus:

LiteraturHaus

Møllegade 7

2200 København

Skuespiller Christine Albeck Børge læser op af På sporet af den tabte tid, Bind 8, “Sodoma og Gomorra II”side 209-229.

Herefter er der oplæg ved Jørn Boisen. Jørn er lektor på Københavns Universitet og mangeårigt medlem af Proust-selskabet, og hans oplæg vil kredse om en historisk tid, der spiller en helt central rolle i Proust roman:

Belle époque eller fin de siècle – kært barn har mange navne, men de to her indkapsler periodens paradoks: skønhed og undergang. På den ene side en tid, der troede klippefast på fremskridtet, og hvor almindelige mennesker for første gang i verdenshistorien oplevede reel forbedring af deres levevilkår. På den anden side en kultur, domineret af irrationelle undergangsforestillinger. Det er Manns, Munchs, Nietzsches, Freuds og Prousts tid, og Proust er en forfatter til tiden. På Sporet er en forfaldsfortælling, et billede af en dødsmærket kultur, der som den nedgående sol sender sine sidste stråler. Men hvor kommer al den undergang fra?

Glæd dig. Der er gratis adgang, hvis du er medlem og har betalt kontingent.

Gæster er selvfølgelig også meget velkomne. Pris ved indgang: 100 kroner.

————————- 

Salonen finder sted:

Søndag d. 22. marts 2026 kl. 15.00

LiteraturHaus

Møllegade 7

2200 København

OBS: De efterfølgende saloner ligger søndag d. 26. april og 31. maj. 

Invitation til Proustsalon d. 22. februar

Kære medlemmer og venner af Det danske Proustselskab.

I indbydes til Proustsalon søndag d. 22. februar kl. 15.00-17.00.

Og husk, at vi denne gang mødes et nyt sted:

LiteraturHaus

Møllegade 7

2200 København

Skuespiller Peter Flyvholm  læser op af På sporet af den tabte tid, Bind 8, “Sodoma og Gomorra II”side 190-209.

Efter oplæsningen er selskabets medlemmer inviteret til at deltage i den årlige generalforsamling.

Dagsorden er hentet fra vedtægterne og indeholder følgende:

1. Valg af dirigent og referent.
2. Aflæggelse af årsberetning.
3. Fremlæggelse af årsregnskab.
4. Behandling af forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne.
5. Valg til bestyrelsen.
6. Valg af revisor.
7. Eventuelt.

Glæd dig. Der er gratis adgang, hvis du er medlem og har betalt kontingent.

Gæster er velkomne til oplæsning. Pris ved indgang: 100 kroner.

————————- 

Salonen finder sted:

Søndag d. 22. februar 2026 kl. 15.00

LiteraturHaus

Møllegade 7

2200 København

OBS: Den efterfølgende salon ligger søndag d. 22. marts 2026. Derefter er der saloner i efteråret d. 26. april og 31. maj. 

Salon d. 25. januar med film

Kære medlemmer og venner af Det danske Proustselskab.

Godt nytår til jer alle.

 I inviteres til Proustsalon søndag d. 25. januar kl. 15.00
Vanen tro skal vi se film sammen i januar. Det sker i Posthus Teatret, og denne gang bliver det Roman Polanskis historiske drama fra 2019, J’accusse, om Dreyfusaffæren. En politisk begivenhed, der gennemsyrer Prousts roman.  Filmen vandt Grand Juryprisen samme år i Venedig.

    

——–

Salonen finder sted:

Søndag d. 25. januar 2026 kl. 15.00

Posthus Teatret
Rådhusstræde 1
1466 København